Debat og meninger Foto samlingen Forsiden

side 2

Træningsprincipper side 1

Kajaksport er en konditionkrævende idræt, derfor vil det være relevant, at dele den op på følgende måde:
Roteknik - Balance - Kondition Aerob - Råstyrke - Tung træning Anaerob.
Roteknikken med Wingpagaj er et centralt element, der siden lanceringen i 1980erne har gennemgået en større forvandling. Wingpagajen er opfundet af den Norske kajakroer Ejner Rasmussen. Denne type pagaj ændrede meget på roteknikken, og forudsatte en anden grundtræning og dermed opbygning af muskulaturen, som er mere rettet mod rygmuskulaturen.

Balancetræningen kan deles op i to hovedgrupper. Første del er en optimal balance i forhold til en effektiv teknik. Den anden er de påvirkninger der kommer på balancen fra vandet, først og fremmest bølgerne. Men her gælder kun et, træning og atter træning. Det skal indarbejdes på reflekserne. Men wingpagajen har den fordel at den "står fast" i vandet så selve taget kan bruges til at stabiliserer balancen.

Siden Wingpagajen blev opfundet, har der været en del forskellige opfattelser af, hvilken teknik der er den optimale. Men i de senere år er der dog ved at vise sig et helhedsindtryk.

Pagajen bør være relativ kortere end ved den gamle type. En lang pagaj er ikke hensigtsmæssig. Størrelsen på selve bladet afhænger af roerens fysiske styrke (Anaerobe effekt).
En meget præcis måde at udregne pagaj længden på er: at måle roerens "vingefang" fra spidsen af langemand til langemand, helt udstrakt, og lægge ca 30 cm til målingen. Så har du længden på din pagaj.

Afstanden mellem hænderne bør være så bred som det føles naturligt.

Selve rostilen bør ligne kanoroerens rostil så meget som muligt, med en lodret stilling i selve rotaget.

Se også afsnittet om roteknik.

Råstyrken er en sag mellem udøveren og lysten til at træne tung træning i retning af cirkeltræning, gymnastik eller styrketræning i form af vægte og maskiner som kendes fra motionscentrene. Men generelt kan siges, at det er muskulaturen i ryggen og skulder, der skal trænes. Man bør dog ikke undlade træning af alle kroppens muskler i sin helhed. Dertil er det vigtigt at tung styrketræning modvirker idrætsskader.side 2