Forsiden

Debat og meninger

Om gendoping

I 1999 lykkes 'det genetikeren James Wilsén fra universitetet i Pennsylvania at isolere det gen, der producerer det præstations fremmende stof EPO. Han indsatte genet i lårbenet på en gruppe makakaber, og helt som en del af cykelryttere i Tour de France, året før, begyndte aberne at producere flere røde blodlegemer end normalt, og blev mere udholdende.

Men i modsætning til cykelrytterne behøvede forsøgsdyrene i Wilsons laboratorium ikke at være i besiddelse af et arsenal af afslørende EPOsprøjter for at opretholde et højt niveau af stoffet i blodet. En genbehandling var i princippet nok, og det vel at mærke en behandling, der er meget svær at spore for antidopingmyndighedeme.
Ved siden af Wilsons EPOaber boede schwarzeneggermusene, der året inden var blevet skabt af Witeona kollega fra samme universitet, fysiologen Lee Swee Ney. Han har fundet det gen, der sørger for, at celler producerer væksthormonet IGF1. Ved at indsætte genet i gnavere og sætte dem til at træne kan han 'øge deres muskelmasse med op til 40 procent.

Wilsons EPO forskning er egentlig tænkt som en hjælp til nyrepatienter. Stoffet produceres i nyrerne, og hvis patienten ikke får tilført stoffet, kan blodet blive for fattigt på røde blodlegemer. Sweeneys arbejde er tænkt som en behandling til patienter med muskelsvind. Begge resultater har dog naturligvis vakt stor interesse blandt sportsfolk.
'Jeg får to typer mails. Den ene halvdel er fra folk, der lider af muskelsvind. Den anden halvdel er fra atleter', er Lee Sweeney citeret for at sige på en konference blandt amerikanske videnskabsfolk i staten Washington sidste år.
Præcis hvornår, de første gendopede atleter går på banen, er svært at sige. Nogle mener, at det vil ske ved de olympiske lege i 2008. Andre mener, at de allerede optræder ved stævner.

I Miahs verdensbillede er genteknologier ikke væsentligt forskellige fra andre teknologier, der siden sportens oprindelse har gået hånd i hånd i erobringen af medaljer og grænseoverskridende menneskelige præstationer. Og han køber ikke argumentet om, at det skader atleternes helbred. Tværtimod mener han. Genterapi giver sportsfolkene nødvendige muligheder for at beskytte sig selv i deres arbejde.

'Den nuværende brug af genteknologien til medicinsk brug sker med et positivt formål nemlig at helbrede mennesker. Teknologien skal sikre mennesker et godt helbred og et godt liv. Disse former for teknologier kan også benyttes positivt af atleter, så de bliver sundere, mere udholdende, mere driftsikre og undgår skader. Og på trods af, at det hænger sammen med sportens væsen at fremelske sunde og raske mennesker, bliver genteknologierne ikke modtaget positivt af antidopingmyndighedeme', siger Andy Miah.

'Hvis gendoping er et problem i sporten, fordi det forbedrer menneskets præstationsevne, gør det samme sig gældende for en ny tennisketsjer eller et par nye løbesko, der også forbedrer præstationen. I stedet for at diskriminere enkelte teknologier, synes jeg, vi skal se på dem samlet.'
Men er der ikke stor forskel på et par løbesko, der kan tages af efter konkurrencen, og så en genetisk ændring, der forbliver i dig resten af livet?
'Hver teknologi kræver sit engagement af udøveren. Risikoen og langtidsvirkningerne ved en biokemisk ændring er anderledes, ikke nødvendigvis farligere, end ved indkøb og brug af en tennisketsjer. Men det er vigtigt at tænke på, at en ny tennis ketsjer også kan lede til langtidsskader og ændringer på tennisspilleren, alt efter hvordan den interagerer med udøveren.'

Kan du give eksempler på doping, der ikke burde være på den forbudte liste efter din mening.
'Gendoping! Jeg forstår, at man skal være forsigtig så længe, der ikke eksisterer en medicinsk standard for teknologien endnu, Det er klart. Men lige nu accepterer antidopingmyndighederne terapeutisk brug af genterapi, men kalder det doping, hvis det bliver brugt præstationsfremmende. Jeg tror ikke det er muligt at skelne. Og hvorfor skal man skelne?'

Det er antidoping institutioneme, der i dag bestemmer, hvordan vi som mennesker kan bruge genteknologien i sportens verden. Derfor håber jeg, at sportsverdenen kommer til den erkendelse, at de intet kan stille op mod gendoping, og at det fører til enden for antidoping.'

'Lad os forestille os, at vi ikke kan teste for gendoping. Hvad gør vi så? Vi ved, det eksisterer, men vi kan ikke røre det. Jeg håber, at det kan revolutionere den måde, vi opfatter sporten på. Hvis vi ikke kan røre snyderne, bliver vi nødt til at omdefinere vores opfattelse af snyd, og hvorfor vi synes, det er umoralsk. '
'I dag er vi jo besatte af tanken om at slå verdensrekorder; verdens hurtigste mand etc. Men hvem er det egentlig, der er hurtigst? Er det ham, der løber 100 meter på kortest tid? Eller er det ham der hurtigst på de første 50 meter, den første meter eller hvad? Det værdisæt håber jeg forsvinder og bliver erstattet af det jeg synes er sportens virkelige værdi og som egentlig er tættere på det, vi ser i handikap OL, nemlig menneskets kamp for at gøre sit bedste.'

kajak-blog.dk