Debat forum.

Mads Brandt Pedersen gjorde det umulige. Ved WM i SHAOXING Kina 2019 vandt Mads guld to dage i træk på marathon distancer. U23 om fredagen og i Senior om lørdagen, meget overbevisende.
Det skulle ikke være muligt, men Mads Brandt Pedersen gjorde det. Det bliver spændende at følge ham fremover.

Om motion og lykkepiller!
Citat uddrag “Jeg tror dog snarere, at din tilstand kan tilskrives, at motion også sætter gang i en håndfuld hormoner, der har betydning for lyst, glæde og tilfredshed. Det drejer sig om hormonerne serotonin, noradrenalin og dopamin. Når man motionerer, sker der en stigning i hjernens indhold af disse hormoner. Det er præcis de samme ændringer, man forsøger at efterligne med antidepressiv medicin. Motion giver populært sagt en dosis gratis lykkepiller.” Bente Klarlund Pedersen overlæge Rigshospitalet professor KU - Politiken d.20.4.2019

Mange tror at en GPS er velegnet til at måle hastighed og distance, på vandet, men GPSen måler over land/havbund, en log måler farten/afstand gennem vandet og det er jo det der intessant for en der træner på vandet. Nielsen& Kellerman er nu kommet på markedet med måleinstrument der kan både log og GPS.
SpeedCoach GPS2 indeholder den hidtil mest præcise GPS på markedet, med en opdatering på 5 gange pr. sek. Den er udstyret med et kalibreringsprogram, der skulle give et realistisk bud på en overenstemmelse mellem de to måleenheder.
Men det viste sig at det kalibreringsprogram ikke passede ved større afstande.
Efter et års målinger har der vist sig et noget andet billede af hvad der rent faktisk foregår. Strømmen i vandet influerer i mindre grad medmindre strømmen er meget stærk. Der hvor der er størst forskel på GPS og Loggen er i bølgerne. Det har vist sig at der er helt op til 80 m. pr. km. GPS contra log, ved bølger af havstørrelse. Men allerede ved mindre bølger er der en afgørende forskel. I medbølger, af mindre størrelse, er der næsten ingen forskel, men i modbølger, allerede ved 3 m/s vind, er differencen væsentligt større. I sidebølger er hastighedsvisningen stort set det samme, med det nye Europæiske Galileo satelit system. Der helt klart kan anbefales hvis man er til satelitmåling. Systemet er inde på den nye Polar Vantage V.

Det ser ud til at Zoltán Bakó har bragt mange nye tanker og ideer til kajaksporten som måske kan gavne længere ud i bredden.
Citater fra Interview med Rene Holten: "»Jeg kan rigtig godt lide de lange træningspas. De giver en særlig sikkerhed i kajakken og i kroppen. Og nogle gange er det godt at prøve noget ekstremt som for eksempel 60 kilometer roning. Det er vildt langt, men jeg skal have et spark ud over kanten – det er vigtigt en gang imellem «, fastslår René Holten Poulsen. /.../
René Holten er vildt begejstret for træner Bakó, der har overtaget nogle af de opgaver, som roeren selv tidligere skulle bruge kræfter på. »Min udvikling har senest været meget på det mentale område. Zoltán tager ansvaret for en masse og er en fantastisk træner. Det er ham, der underviser de andre trænere, og han har selv været aktiv. Han tror lige så meget på sig selv, som jeg gør, og han er nærmest en trænerudgave af mig. Vi har samme drive, og vi snakker også rigtig godt om andre ting«. /.../ »Der er mere glæde ved at gøre noget 100 procent. Flere plusdage, end hvis det gøres halvhjertet«, siger roeren,".
Interview med Rene Holten Poulsen i Politiken d. 31.1.16

Indenfor de fleste sportsgrene, som f. eks. roning, triathlon, cykling og marathonløb, er test og analyse en væsentlig del af træningen, undtagen indenfor kajaksporten.
Hvordan hænger det sammen?

Mange bruger de forskelle site som PolarFlow, Stava og Trainingpeaks.com (som nok er den mest omfattende) o. a. til at analyserer resultater, men indenfor kajaksporten er det for manges vedkommende helt fremmed. Det er uforståeligt.
Jeg har også indtryk af at mange ikke skelner mellem intervaltræning og udholdenhedstræning. Enten praktiserer man det ene eller det andet. Men hvordan finder man ud af forholdet mellen de to træningsprogrammer?

Der er en udbredt opfattelse af, hvordan den optimale roteknik skal være. Men det er ikke det samme som at den er optimal for dig. Kun test kan afsløre det.

Her nogle eksempler der forudsætter test og analyser :
Hvor skal pagajen i vandet og op igen?
Hvor lang skal pagajen være?
Hvor langt skal hånden placeres fra pagajbladet?
Hvor stort skal pagajbladet være, og hvor stor indflydelse har det på frekvensen?
Hvilken kajak får jeg mest hastighed ud af og hvad betyder balancen?
Hvor meget skal jeg styrketræne sideløbende og hvordan?

Har du en præsis fart måler, som fx. SpeedCoach og pulsmåler, er det rigtig god træning at finde den højeste fart ved en bestemt puls. Ikke ved maxpuls, men omkrig 75 ilt 80%, af maxpuls, og så optimere teknikken til den højeste fart. Du vil nok blive overrasket over hvad der er mest effektivt.

Kap eller turkajak til kajakmarathon?
Afgørelsen for hvornår man skal stoppe med kapkajak og skifte til turkajak, er en udfordring man ikke skal underkende.
De fleste, der har roet kapkajak, kan nok nikke genkende til at kapkajakken er en udfordring i sidebølger og det bliver ikke lettere med alderen. Mange forsøger at undgå problemerne og holder sig til det stille vand i kapkajakken.

Det afgørende er at stoppe på det rigtige tidspunkt, inden man mister så meget af teknikken, at det er et uoverskueligt problem, at komme tilbage og træne balance og bølgesikkerheden op igen, i turkajakken. Det er ikke ualmindeligt at der forsvinder noget sikkerhed over tid, i kapbåden og at du kan tage usikkerheden med over i turkajakken.

Generelt kan man sige, når den tid er kommet hvor hastigheden i kapkajakken ikke er højere end i turbåden, er tiden inde. Fortsætter du, bruger du måske det meste af din energi på at holde balancen og dermed ikke kan træne igennem og bliver svagere, kan du risikerer at det bliver en uoverkommelig udfordring at træne balance og bølgesikkerheden op igen. Det er der mange eksempler på.
Balance og bølgesikkerheden er en færdighed der skal vedligeholdes løbende.

Nogle producenter er innovative og tænker i nye baner til gavn for alle, for at sporten stadig kan udvikle sig.
Andre kopierer bare og skummer fløden uden anden indsats, end at efterligne de innovative.
Det gælder tilsyneladende også pagaj producenter. Er det godt for sporten?
Se dig godt for.

Antodoping folkene siger at man skal spotte de sportsfolk og motionister, der pludseligt præsterer mere end de plejer.
Det er en god indicator for om der skulle være ulovlige midler med i spillet.

Nu kan vi så læse i avisen at dopingkontrollanterne retter focus mod "amatør" sportsfolk og motionister. Så vi er heldige indenfor kajak maraton,- man ikke kan dope sig til at blive god til bølge roning.

Vinderinstinkt
"Hvis måden, vi vinder på, er fuldstændig ligegyldig, så interesserer fodbold mig overhovedet ikke" siger Morten Olsen tidl. Landstræner.
Gælder vel også indenfor andre sportsgrene?

Korte eller lange muskelfibre
Det er nok de fleste bekendt at nogle har lange muskelfibre, type1, og andre har i udpræget grad korte muskelfibre, type2. Den sidste er til sprint og dem med type1 er til de lange distancer.
Hvad der måske ikke er så kendt er hvad, Professor Bente Klarlund Pedersen skriver i Politikken d. 28 jan. 2012 citat: Man kan ikke selv ændre meget ved fordelingen af type1 og type 2 fibre. Hvis man har mange type 1 fibre og dermed få type 2 fibre, bliver man akdrig en god sprinter.
Man kan derimod blive en virkelig god maratonløber (roer red.) selvom man ikke er født med mange type 1 fibre. Det skyldes, at man kan træne stofskiftet i begge fibertyper.
Det vil altså sige at en sprinter/vægtløfter el. lign. godt kan blive en hæderlig langdistance udøver hvis vedkommende træner målrettet efter det. Citat slut Men det omvendte er altså ikke er muligt.

Annica Langvad 27 årig talentfuld prof. Mountainbiker Udtaler på spørgsmålet "Ærgrer det dig at du ikke startede tidligere" hvortil det talentfulde menneske svarer.
"Nej Hvis jeg var startet tidligere var jeg også brændt ud tidligere."
"Er der noget om at du bedst kan lide at være i kontrol. Svar "Det værste jeg ved, er, når jeg ikke er i kontrol i en situation. Jeg missede en start på Cypern da starttidspunktet blev ændret, og ingen fra holdet vidste det. Det var et mareridt. Jeg græd som en sindsyg."
I "Puls" d. 2/7-11

Er gode gener snyd? Hvad er det, der gør forskellen mellem at vinde olympisk guld og komme ind på sidste pladsen? Puls skriver.
Jo,det handler blandt andet om at træne hårdt, spise rigtigt og forberede sig mentalt og somme tider indtage ulovlige stoffer. Hvad de ikke kan ændre på er deres gener.Men forskere har for nylig annonceret, at de på kunstig vis har skabt en 'maraton-mus', som kan løbe næsten dobbelt så langt som en almindelig mus. Den genmanipulerede mus har fået et ekstra gen, så produktionen af et protein kaldet PPAR Delta kan øges. Proteinet får antallet af de såkaldte slow-twitch muskelfibre til at stige, og de er som bekendt vigtige, når det handler om udholdenhed.Opdagelsen rejser spørgsmålet om, hvor mange af løberne ved det udmarvende maratonløb i Athen har de naturlige gener, som kan øge antallet af PPAR-delta proteiner. Og det rejser nogen bekymring over, hvem der kan finde på at benytte genmanipulation i deres iver efter at få sportslig succes.Men lad os forestille en fiktiv situation, hvor en dreng har en mutation, som får muskelvæksten til at eksplodere. Hvis han f.eks. deltager i de olympiske lege i 2016, vil hans modstandere møde en udøver, som har en formidabel genetisk fordel.Det kan synes unfair, men ingen kan forestille sig, at han bliver udelukket på grund af en naturlig genetisk mutation.Genmanipulation er dog stadig ikke lovlig, og krigen mod snyderiet er for alvor sat ind.'PULS'Team Danmark 4/2004

kajak-blog.dk